Supervision
Vi kan alle blive udfordret i vores arbejde. Udfordringerne kan være forskellige, nogle gange knytter de an til noget fagligt, nogle gange til noget personligt og andre gange igen til de arbejdsmæssige rammer og strukturer. Når vi møder udfordringer og dilemmaer på jobbet, giver det os muligheden for at kigge på egen praksis og for at udvikle vores faglighed, metodik og personlige tilgang. Supervision handler om, at du føler dig hjulpet til at udvikle din faglighed i forhold til egne kompetencer, ressourcer og udfordringer.Jeg vil som supervisor være opmærksom på to niveauer. For det første på sagen, den udfordring der ligger og for det andet på, hvordan dette håndteres, dvs. det mere fagpersonlige – vækker kontakten til klienten f.eks. vrede eller afmagt og hvordan håndteres dette? Derudover vil jeg, når det er relevant, komme med faglige indspark eller konkrete redskaber, som kan give nye perspektiver på sagen.
Jeg tilbyder supervision til mange forskellige faggrupper, som psykologer, lærere, familiebehandlere, socialrådgivere, pædagoger, plejeforældre og ledere. Supervision kan både være individuelt eller i grupper.
Supervision kan bl.a. handle om:
- En konkret sag/tema/dilemma
- Samarbejde med andre faggrupper
- Håndtering af modstand hos klienter
- Psykologiske undersøgelser
- Vurdering og implementering af interventioner
- Personlig stil – dig som professionel, ansvar, grænser
- Opmærksomhed på egne forcer og begrænsninger
- Korterevarende undervisning af relevante faglige emner, der kan øge dine kompetencer
Supervisionen er i overensstemmelse med retningslinjerne fra Psykolognævnet og Dansk Psykolog Forening.